Flere og flere danskere er begyndt at preppe. Der er et forøget trusselsniveau i Danmark, og selvom de danske myndigheder og landets statsminister ikke anbefaler danskerne at have et hjemmeberedskab, handler mange danskere lidt ekstra ind, så de er klar, hvis krisen rammer.

af Emil Lund Jensen og Jonas Fonnesbæk

“Prøv at trykke på den røde knap,” insisterer Frederik Thorup.

Kortbølgeradioen, der ligner noget fra den kolde krig, begynder at skratte.

“Skru lidt på den i midten. Lidt mere, vi skal finde en kanal, der siger noget,” vejleder han.

En kvindelig stemme kæmper sig vej ud gennem radioens højtalere. 

“Ja, det er jo ikke Danmarks Radio, det der. Jeg ved ikke, præcis hvad det er, men det kommer langvejs fra,” siger Frederik Thorup, mens han smiler med stor tilfredshed.

Han slår frekvensen op på sin mobil. Ifølge sendefladen over kortbølgeradio lytter vi til Voice of Korea, der, hvis man skal tro appen, sender på fransk, selvom det ikke lyder sådan.

Ud ad kældervinduet har Frederik Thorup trukket et 25-meter langt højttalerkabel, der er koblet til en antenne, som sikrer ham muligheden for at lytte til radiofrekvenser fra hele verden.

Stemmer som den fra den ukendte koreanske kvinde kan være forskellen på at være informeret og handlingslammet, hvis samfundet en dag kortslutter, understreger Frederik Thorup. Han er velforberedt. Det er der flere og flere, der er.

Danmarks voksende survival-korps

I takt med, at myndighederne i både Sverige og Norge har anbefalet befolkningerne at være i stand til at kunne klare sig selv i op til en uge, bliver det amerikanske fænomen prepping afmystificeret. Et omskifteligt verdensbillede og en usikker verdensorden med krig i Europa har fået flere til at skylle deres fordomme om prepping ud med badevandet, mens der stadig er vand i afløbene.  Folk køber ekstra ind og indstiller sig på at være i stand til at kunne klare sig i nogle dage.

På trods af dette affejer de danske myndigheder til stadighed sikkerhedstruslen mod Danmark, og hjemmeberedskab bliver ikke anbefalet. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, sagde den 24. januar 2024 i Go’ morgen Danmark:

“Jeg kan i hvert fald sige det på den måde, at der ikke er noget i min kælder. Hverken konserves, varmetæpper eller noget tilsvarende, og jeg har ikke selv været på sådan et kursus, og jeg kommer det heller ikke.” 

Selvom hverken statsministeren eller myndighederne anbefaler det, så er antallet af danskere, der prepper, stigende. 

Beredskabsforbundet oplyser, at antallet af kursister på kurset ‘Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn’ er steget fra 271 kursister i 2022 til 2161 kursister i 2023. Desuden havde 1026 kursister allerede booket kurset den 31. januar 2024. 

Familiens vakuumpakkede livsforsikring

På en villavej i Bjerringbro fyldes kælderkontoret af kortbølgeradioer, en stor computer og friluftsgear. Huset er fra 1954, kælderen er støbt i massiv beton og man sidder et godt stykke under jorden.

Frederik Thorup er it-ingeniør, familiefar og 44 år gammel. Han har det, som han selv beskriver som en forsikring mod uforudsete hændelser. En forsikring, der kan betyde overlevelse for ham og familien. Frederik Thorup er prepper, og spørger man ham, er hans prepping ikke så meget anderledes end alt muligt andet, der giver ham ro i maven. 

“Jeg synes, at jeg har ret mange forsikringer. For huset, for mit indbo, for personskader og for sygdom. Det er alle sammen forsikringer, vi skriver ud fra ideen om, at der kan ske noget.”

Men der er visse forsikringer, som forsikringsselskaberne ikke udbyder. Frederik Thorup tegner derfor sin egen forsikring mod sammenbrud på det danske elnet, hackerangreb på bankerne, internet-jamming, ødelæggelse af den elektroniske infrastruktur og lignende. 

Frederik Thorup forlader kælderkontoret kortvarigt, men vender straks tilbage med noget af den forsikring, han har stablet op nede i kælderen. En plastikkasse med genopladelige lamper og lommelygter og en anden fyldt med små radioer. Radioerne er vigtige, for kommunikation er det, der afgør, hvem der ved, og hvem der ikke ved, understreger han.

Selv i krisetider må man ikke glemme hygiejnen, for det kan være farligt at blive syg i en verden, hvor hospitaler og sundhedsvæsen er sat ud af funktion. Derfor har Frederik Thorup også pakket en kasse, der sikrer familien og hans eget gode helbred. 

“Det er meget meget svært at vaske hænder uden vand, og vi vil gerne undgå at få noget ind i munden, som vi ikke kan tåle at spise. Vådservietter er utrolig praktiske til at tørre vores små nassede fingre med,” forklarer Frederik Thorup, mens han hiver en pakke af de vakuumpakkede vådservietter op af kassen. 

Spørger man Frederik Thorup er den forsikring, han har gemt i kasserne, ikke allemandseje i Danmark af en ganske simpel årsag. Folk er ikke nået til erkendelsen af, at ting kan gå i stykker, og at der ikke kommer nogen og hjælper en, når tingene går i stykker, fortæller han foroverbøjet fra sin kontorstol. 

“Jeg kæmper i virkeligheden imod et system. Jeg spiller jo imod socialstaten. Burde staten ikke komme og hjælpe os, komme med vand og så videre? Jo, det burde den, men det sker ikke, fordi vi er for mange, og det er den erkendelse, som mange preppers når til.”

Urmennesket var prepper

Frederik Thorups sammenligning mellem prepping og en forsikring, kan Heidi Frølund godt genkende. Hun er klinisk psykolog og lektor med Ph.D.ved Aarhus Universitet. Hun fortæller, at prepping er et udtryk for en sikkerhedsadfærd, der udspringer af menneskets frygt for ikke at overleve. 

“Man kan spørge, hvorfor er det, vi forsikrer os? Vi kaster jo tusindvis af kroner i ulykkesforsikringer, husforsikringer og alt muligt – for hvad nu hvis ulykken er ude? Og det er lige præcis det, som angst lever af. Hvad-nu-hvis-scenarierne.”

Selvom prepping-begrebet ikke går mange årtier tilbage, så har behovet for at forberede sig været i mennesket siden urtiden. Selv dengang havde mennesket gennem sin intellekt en evne til at opfatte trusler og katastrofer i horisonten og forsøgte at ruste sig imod dem. Vores angst- og stresssystem hænger tæt sammen med, at vi har udviklet evnen til at opfange potentielle farer i vores miljø og dermed forsøge at forudse, hvad vi skal gøre for at overkomme den. Prepping er altså et greb til at dæmpe ubehag eller angst, fortæller Heidi Frølund.

Ifølge Rasmus Dahlberg, der er leder af Center for Samfundssikkerhed, er der generelt en tendens til, at mennesket begynder at forberede sig, når det har en opfattelse af, at trusselsniveauet i samfundet er højt. 

“De forskellige trusler udefra fylder enormt meget i medierne. Når det sådan kommer på dagsordenen, så sætter det sig i folks bevidsthed og nærer en bekymring.”

Det kan være med til at forklare, hvorfor flere har taget prepping til sig. Nogle mere end andre.

Et depotrum med gasmasker og pølser på glas

“Det ligner jo ikke et prepper hjem, det her,” konstaterer 49-årige Rolf Jensen, der til dagligt arbejder som smed. Midt i almindeligheden i Virklund nær Silkeborg bor han med sin kæreste Britt Jørgensen. Hvad man ikke kan se i spisestuens almindelighed, er det lager i depotrummet, som Rolf Jensen i de seneste to årtier har fået indsamlet. 

Han begyndte at grave i prepping-fænomenet for 20 år siden, efter han var begyndt at få interesse for udelivsture og langtidsholdbart mad. I dag indrømmer han, at han har taget interessen betydeligt længere, end han selv havde regnet med. Spørger man Rolf Jensen, hvad hans prepping bunder i, mener han ikke, at det er frygt. Han kan bare godt lide at være forberedt på de fleste scenarier. 

“Der er selvfølgelig nogle ting, som er ekstreme, som man ikke kan forberede sig på. En supervulkan eller en asteroide, der rammer jorden, hvor det ville kræve en bunker. Det har jeg ikke, så der er jeg stillet ligesom alle andre. Men det mest oplagte, der kan ske, er en længerevarende strømafbrydelse. Og det vil få katastrofale følger. Ryger det fra den ene dag til den anden, så er der altså rigtig mange, der er på den.”

De sorte hylder i depotrummet danner en ramme, der ligner et supermarked. Dåser med leverpostej, torskerogn og færdiglavet chili con carne står mellem heinz-ketchup, ribenasaft og diverse sylt og pølser på glas. Det hele er langtidsholdbart. Ovenpå står store, gennemsigtige plastikkasser med lommeletter, tandpasta, shampoo og andet personlig pleje. Tager man et skridt til højre, bevæger man sig ind i Rolf Jensens egen Spejder Sport. Trangiasæt, soveposer, vandfiltre til gasmasker og et dosimeter, der kan måle mængden af stråling. Han er forberedt på det meste.

Rolf står med den ene hånd i bukselommen og den anden hånd lænet mod dørkarmen, mens han fortæller, at han tydeligt kan mærke, at prepping er blevet mere normalt efter coronapandemien. Når han møder folk, han kender, kan de nu finde på at spørge ham til råds.

“I dag kommer de selv hen uopfordret og spørger, ‘Hvad skal jeg have af vand, og hvordan skal jeg opbevare maden?’. Hvor før i tiden var det sådan lidt ‘kuk, kuk, du er da bindegal, mand.’ Så det har ændret sig meget.”

Det glæder Rolf, at flere folk er begyndt at tage prepping til sig, for det burde alle gøre. Man behøver dog ikke at have et depotrum, der matcher hans lille butiksoutlet, forsikrer han. Man skal bare have, så man kan klare sig i 3-4 dage, forklarer han. 

Han sukker lidt opgivende, da han bliver spurgt, om det undrer ham, at de danske myndigheder ikke har fulgt vores nordiske naboers anbefalinger.

“Det overrasker mig ikke. Men jeg ville ønske, at de gjorde det.”

Mangler vi anbefalinger fra myndighederne?

Søndag d. 7. januar holdt Sveriges civilforsvarsminister Carl-Oskar Bohlin en tale for det svenske folk, og hans budskab var skarpladt. Der kan blive krig i Sverige, og det skal de svenske borgere være forberedt på. Allerede i 2018 fik alle husstande i Sverige udleveret brochuren “Om krisen eller kriget kommer”, som blandt andet indeholdt en checkliste over ting, som den enkelte svensker burde anskaffe sig til sit hjemmeberedskab. Fra æg, hummus og kartoffelmospulver til mineralvand, stearinlys og batterier.

Major og militæranalytiker ved Center for Militære Studier Alexander Tetzlaff har arbejdet med sikkerhedspolitik hele sin karriere. Han ser ikke noget galt i, at flere danskere begynder at preppe, men han forstår godt, hvorfor de danske myndigheder ikke har fulgt Sverige trop. Det kan gøre mere skade end gavn, når trusselniveauet ikke er større, end det er i øjeblikket.

“Man skal huske på, at anbefalinger også godt kan give bagslag i forhold til folks tryghed og sikkerhedsfølelse. Hvis man kommunikerer det fint ud, så tror jeg ikke, det skaber panik i samfundet. Men jeg kan ikke umiddelbart se nogen grund til, at myndighederne skulle gøre det.”

Leder af Center for Samfundssikkerhed, Rasmus Dahlberg, befinder sig i det modsatte ringhjørne. Ifølge ham vil anbefalinger fra myndighederne skabe mere tryghed end panik. For når de danske borgere dagligt kan læse om truslen fra Rusland, trusler om cyberangreb og trusler om hacking, så kan det skabe en mistillid til myndighederne, når de ikke ser på truslerne med samme alvor.

“På en måde kan man indgyde tryghed i befolkningen ved at signalere, at der er en plan, snarere end at blive ved med at underkende, at der er en trussel.”

Myndighederne kan altså, ifølge Rasmus Dahlberg, beskytte sig mod spekulationer og bekymringer ved at være på forkant med historien.

Når de uforberedte banker på

Tilbage i rækkehuset i Virklund er det ikke kun spekulationer om de udenlandske trusler, der fylder hos Rolf Jensen.

På væggen i depotrummet hænger et riot-shield og NATO-pigtråd. “Det er noget nasty stads,” fortæller Rolf, mens han mærker på de barberblads-lignende pigge, der sidder på hegnet som perler på en snor. Han ved godt, at folk i området vil søge mod ham, hvis uheldet er ude. Og hvis folk er sultne og desperate, så kan de finde på at slå deres naboer ned for en pakke ris, forklarer han.

Nedlukningen i forbindelse med corona viste ham, at folk i bund og grund er egoistiske, hvis en rigtig krise rammer.

“Man kunne jo se med hamstringerne under corona, at folk jo i den grad er egoistiske. Man praler med, at vi er så solidariske og yder næstekærlighed. Ikke en skid. Det er hver mand for sig selv, desværre. Jeg ville ønske, det var anderledes.”

Frederik Thorup er også bevidst om, at hans lager i kælderen vil vække interesse hos de uforberedte, hvis krisen rammer. Han sammenligner det med at have et køleskab fyldt med øl stående på kollegiet. Det ville være naivt at tro, at der ikke er nogen, der vil tage af dem. Man kan sætte en lås på, men den kan files ned. Man kan også sætte et pigtrådshegn op omkring det og stå klar med et boldtræ. Men frem for at kæmpe for sin livsforsikring ville Frederik Thorup, hvis krisen rammer, foretrække at slukke lyset, lave mad i kælderen og leve skjult et stykke under villavejen i Bjerringbro. Men det håber han aldrig bliver aktuelt. 

For selvom han er forberedt på krisen, er han klar over, at den måske aldrig kommer. At samfundet ikke kortslutter. At han aldrig får spist maden i kælderen. At han aldrig får brug for sin kortbølgeradio. Men han vil hellere købe lidt ekstra ind og være forberedt, end han vil sidde hjælpeløs tilbage, hvis lyset slukker.

“Risikoen for at noget sker, er ikke ret stor. Men den er heller ikke nul. Konsekvensen, hvis det sker, den er ret høj.”